top of page

DE TRE BEDSTE STRANDE PÃ… DEN FRANSKE RIVIERA


Det er ikke tilfældigt at den sydfranske kyst kaldes 'Côte D'Azur.' Den azurblå farve, det klare vand og det lyse sand er inbegrevet af det sydfranske og spiller en central rolle, i de bedste oplevelser jeg har haft i netop Sydfrankrig. (Hvor jeg er kommet et par gange om året i hele mit liv.)


Men hvor finder man så egentlig de bedste strande på den berømte kyst?


Har du vendt kompasset mod Côte D'Azur har du formegentlig forberedt dig selv på et par stranddage på enten Pomenade de la Croisette i Cannes eller Plage de Pampelonne i Saint Tropez, som er rivieraens to største trækplastre, hvor turister fra hele verden, flokkes til hvert år. Er det dejlige strande? Bestemt, men langt fra de bedste.


La Petite Plage, Golfe Juan

10 minutters kørsel fra Cannes finder du den lille lokale, fiskerby Golf Juan, som modsat de større byer på rivieraen ikke er fyldt med turister. Der er mange små, hyggelige, fortorvscafeer, hvor gæsterne er franske og maden er lokal. I samme by finder du den lokale Golf Juan Plage, og dér en lille lokal beach club 'La Petite Plage,' der emmer a boheme luxury. Trænger du til en dag på stranden med komfortable solsenge, dæmpet lounge musik, god service, virkelig lækker mad og på en stand med franskmænd fremfor turister, så er La Petit Plage' et godt valg.


Plage de la Garoupe, Antibes


I den populære ferieby Antibes finder du flere rigtig dejlige strande, men den absolut bedste - ja faktiske den bedste på hele Côte D'Azur, hvis du spørg mig er Plage de la Garoupe. En lille strand på Cap D'Antibes, med det smukkeste, reneste vand og skønneste udsigt rundt i den lille bugt.


I juli-måned er det IKKE din go-to strand, da kombinationen af den lille størrelse, og store popularitet, ikke er ideel, men kommer du uden for højsæsonen er det en sand perle, du ikke må misse. På stranden finder du tre restauranter, og en enkelt beach-club: Plage Keller. Selv udenfor højsæsonen er det en god ide at boooke plads på beach clubben i god tid, hvis du gerne vil nye din stranddag fra en solseng.


Er du ikke til at ligge hele dagen i solen, kan en tur på Plage de la Garoupe med fordel kombineres med en gåtur rundt om Cap D'Antibes. En virkelig smuk gåtur rundt om pynten, i et niveau, hvor alle kan være med.


île sainte-marguerite - La Guérite

Er 'money no problem' og trænger du til en festlig, luksuriøs oplevelse ved vandet, så er La Guérite Beach Club på øen île sainte-marguerite det oplagte valg. Du kan sejle til øen med de offentlige færger fra Cannes, Golf Juan eller Juan Les Pins, leje din egen speedbåd og sejle derud.


Øen er et oplagt udflugtsmål, hvis du vil opleve noget andet end de populære kystbyer. Hovedattraktionen er slottet hvor 'manden med jernmasken' har siddet fængslet, og dermed giver øen mulighed for den perfekte kombination af kultur, historie, natur og afslapning.


La Guérite Beach Club er kendt for sit virkelig gode køkken, hvorfra de serverer lækre middelhavsretter og friske skaldyr. Det er oplagt sted, at nyde det autentiske provencalske køkken i en smuk atmosfære. Strandklubben byder på en afslappet og chic atmosfære, hvor du kan nyde solen, havbrisen og musik i baggrunden. Det er et populært sted for både afslapning og sociale sammenkomster. Om eftermiddagen forvandles stedet til en festscene, hvor rosevinen flyder, mens musikken langsomt skrues op.


Husk at boooke bord i restauranten og til et par solsenge, inden ankomst, hvis du kommer i højsæsonen.




bottom of page