Selvom der stadig er en måned til take off, så begynder både de glade sommerfugle og bekymringerne at flyve lidt hurtigere rundt i maven. Vores move til Vietnam har været undervejs længe, så jeg har haft tid til at vende mig til tanken om, at skulle bo i et nyt land langt fra Danmark, men alligevel synes jeg nu, at der er nogle ting, som jeg begynder at frygte lidt ved at skulle forlade vores lille trygge land her i nord.
De mest nærliggende ting at frygte er måske, at det ikke går. At vi ikke kan finde et sted at bo, at vi ikke får vores visum, eller at vi slet ikke kan finde os til rette der ude, men det er jeg faktisk slet ikke så bekymret for. Jeg er helt sikker på, at vi nok skal få alt til at lykkes og få et fantastisk asiatisk eventyr.
Den ting som jeg derimod er mest bekymret for, er savnet til min familie. Det ville være forfærdeligt, hvis savnet til dem kommer til at overstråle glæden ved at være i Vietnam. Jeg er virkelig en tryghedsnarkoman med et meget tæt forhold til mine forældre, og tanken om at være SÅ langt fra min nærmeste familie, synes jeg er lidt angstprovokerende. Jeg har naturligvis – og heldigvis – Andreas, men skulle vi blive uvenner eller have en dårlig dag, så er der godt nok langt til både familie og veninder.
Jeg meget bevidst om mit måske lidt ekstreme behov for den sociale tryghed, og derfor ser jeg også vores tur til Vietnam som en måde, at komme ud af min egen comfort zone. Heldigvis har mine forældre allerede planlagt en tur ned til os i foråret, flere af mine veninder snakke om at komme en tur forbi og min svigermor har også lovet, at hun kommer og besøger os. 🙂
Selvom bekymringen for et stort savn nogle dage fylder meget, så er glæden, spændingen og eventyrlysten heldigvis stadig de mest dominerende følelser, og jeg kan slet ikke vente til vi skal afsted! 🙂
PS. I forbindelse med at vi flytter til Vietnam, har jeg sat alt mit tøj, smykker, sko og tasker til salg på min online second hand shop. Du kan tjekke den ud her.
// Josephine
Comments