top of page

DRAMA, DRAMA, DRAMA








Hold nu op. Mit indlæg i går fik virkelig nogle af jer op af stolen. Jeg skrev om, hvordan jeg træner i løbet af en uge, og nævnte at jeg gerne vil tabe mig et par kilo, men vigtigst af alt er det, at jeg får genoptrænet mine muskler efter min diskusprolaps. De ord omkring min vægt, var åbenbart ikke okay.

Som jeg nævnte i går fik jeg et par ekstra kilo på sidebenene i forbindelse med min diskusprolaps, og dem vil jeg gerne af med igen. Det har så ført til kommentarer om, hvor det lige er dé ekstra kilo sidder, og at jeg skal passe på ikke at giver andre kvinder et forkert billede af, hvor meget eller hvor lidt man bør veje.

Helt ærligt så synes jeg, at det er en mega svært debat. Jeg vil have lov til, at nævne når jeg trænger til at tabe mig et par kilo. Omvendt ønsker jeg heller ikke at bidrage til et forkert skønhedsideal, og jeg synes, at det er en katastrofe, når unge teenagere tæller hver en kalorier, måler alt hvad de kommer på tallerkenen og hvis største fokus er en flad mave. Vi har kun ét liv, og der skal fanme være plads til både fest, flødeskum og lagkage.

Som direktør på Queen Of Scandinavia, har jeg afvist at sende piger af sted til skønhedskonkurrencer, hvis de var for tynde, eller pludselig havde tabt sig for meget. Det understreger forhåbentligt, at jeg mener det, når jeg siger, at jeg går op i unge kvinders sundhed og ikke ønsker at bidrage til et usundt ideal.

Mine ekstra kilo er jeg ret god til at skjule under mit tøj, og når jeg engang når den vægt, som jeg gerne vil have, så skal jeg vise jer mine før- og efter billeder, så I ved selvsyn kan se, at jeg ikke er bindegal.

Jeg totalt imod kost, der ikke giver plads til pasta eller andre italienske favoritter fra tid til anden. Jeg er der imod fan af, at man passer godt på sig selv og sin krop, spiser sundt uden at være fanatisk og ellers bare føler sig godt tilpas i den krop man har. I min verden handler det slet ikke om, hvad andre tænker, men mere om hvordan jeg selv føler.

Husk på at livet er andet en smalle hofter og tynde lår, og at stærk er det nye sort – ikke tynd.

// Josephine

Følg min blog: Facebook her Bloglovin her Instagram her Snapchat: Jhelbrandt

Comentários


bottom of page