top of page

FORBEREDER JUST FINE x PREFERRED MODELS MODESHOW





























​I dag bruger jeg dagen på at forberede et modeshow som jeg skal afholde på lørdag. Det er kendis restauratør Fabio Avenoso, en af mine venner, der holder sin fødselsdag i hans restaurant på Frederiksberg. Det er altid et storslået arrangement med det lækreste mad, de bedste vine og fornemt selskab. På lørdag er jeg selv i Paris så jeg kan ‘desværre’ ikke være der selv, men jeg har et mega sejt team som står klar til at levere et super flot modeshow, som skal fungere som startskud til en fantastisk aften.

Lige nu er jeg ved at booke de sidste modeller, og så har jeg været forbi mit lager og hente det tøj som modellerne skal have på. Det er sjovt når jeg på den her måde får mulighed for at kombinere mine to virksomheder Preferred Models og JUST FINE i ét projekt.

I dag skal jeg også have styr på hvilket musik modellerne skal gå til, styling, koreografi og så skal alle modellerne have en oversigt over opgaven. 🙂 Billederne er fra showet sidste år, hvor bl.a. vores statsminister Lars Løkke Rasmussen var med som gæst.

Alt mit arbejde foregår i dag fra vinduskarmen i min nye stue, iført joggingtøj, uden makeup og med en knold i håret, og for lige at fuldfører stilen har jeg lige spist en spegepølsemad med ketchup til frokost 😉 Godt jeg ikke skal uden for en dør i dag.

// Josephine

Comments


bottom of page