Hvad synes du om Valentins dag?
Jeg har egentlig aldrig gået op i dagen, og altid foretrukket at blive overrasket på dage, hvor jeg ikke forventede det, fremfor en dag hvor andre har besluttet sig for at man skal vise sin kærlighed.
Ovenstående vil nok få min kæreste til at rynke lidt på næsen. Siden vi blev kærester har jeg jævnligt mindet ham om at den 14/2 er Valentinsdag, dog med et lille glimt i øjet og et smil på læben, men alligevel. Det er blevet nævnt et par gange. Nok mest for at drille ham.
Jeg forventer ikke noget. Faktisk har vi aftalt at holde Valentinsdag sammen i aften, hvor jeg laver noget mad og han har indvilliget i at se en romantisk film på Netflix.
Det er for mig den hyggeligste måde at holde Valentinsdag på. At være sammen. At han så samtidig gider at se en lidt sød film, som han ved jeg elsker, viser meget bedre end blomster eller chokolade, at han er glad for mig.
At jeg så oven i købet er så heldig, engang imellem at bliver overrasket med blomster, en tilfældig hverdag gør bare valentinsdag endnu mere overflødig. Hurra for (min) dejlige m(a)ænd!
// Josephine
Comments