top of page

MÆRKELIGT AT VÆRE TILBAGE I DANMARK









I morgen er det en uge siden, at jeg landede i Danmark og de sidste syv dage har været sindssyge. Der har virkelig været run på, men heldigvis har jeg nået at se næsten alle de veninder, som jeg gerne vil se mens jeg er hjemme.

Den pakkede tidsplan, kombineret med jetlag og en følelse af bare at have lyst til at være i nuet, har gjort at bloggen har stået lidt stille. Det gør den ellers sjælendt, men jeg trængte bare til at hygge mig med de mennesker, som jeg har savnet helt vildt i de fem måneder, jeg har været afsted.

I går tog jeg i sommerhus, og her planlægger jeg at være i to uger. Jeg håber virkelig, at vejret bliver lidt bedre, så jeg kan komme ud og cykle, plukke bær og spise frokost på terrassen. Lave alle de ting som jeg drømte om, da jeg sad i Vietnam.

Det er sindssygt mærkeligt at være hjemme i Danmark igen. For det første virker det lidt som om, at tiden har stået stille her hjemme. Der er sket så sindssygt meget i Vietnam – hvor selv det at handle ind i supermarkedet er en oplevelse, så at kommer hjem og alt bare er som det plejer, er ret mærkeligt.

Da jeg sad i Vietnam, forestillede jeg mig også alle de her ting, som jeg skulle hjem og lave sammen med mine veninder og familie i det smukke danske sommerland – og nu regner det hele tiden? Det var ikke lige tre uger i regnvejr, jeg havde håbet på, da jeg bookede min billet til København. Danmark er bare ikke så idylisk i gråvejr. Lad os håbe, at vejret snart vender.

Når det er sagt, så er jeg virkelig glad for, at jeg er taget hjem og holder sommerferie i Danmark. Det har været simplethen så dejligt at se mine veninder, se at de har det godt, og at vi stadig connecter præcis lige så godt, som før jeg rejste. Nu nyder jeg lidt afslapning og god mad med min familie i sommerhuset, og så glæder jeg mig til en formegentlig hæsblæsende modeuge, inden jeg igen vender snuden mod Asien. 🙂

I hvert fald er jeg nu tilbage med daglige opdateringer på bloggen 🙂 God søndag!

// Josephine

Følg min blog: Facebook her Bloglovin her Instagram her Snapchat: Jhelbrandt

bottom of page