Men skat.. Vil du ikke med i seng? Mmm.. får jeg sagt uden at åbne munden og uden egenlig helt selv at vide, hvad jeg mener med det. Hver aften når klokken nærmer sig midnat, sidder jeg med blikket stift rettet ind i min computerskærms, men jeg taster løs på tastaturet, som om jeg aldrig havde bestilt andet. En situation der udspiller sig hver eneste aften – og aldrig på noget andet tidspunkt af døgnet.
For når mørket falder på, er det som om at jeg helt automatisk kommer i flow. Du ved den der tilstand, hvor alt andet omkring dig er ubetydeligt, og hjernen bare arbejder derud af uden forstyrrelser eller større tænkepauser. En fantastisk tilstand som jeg bare ville ønske, at jeg også kunne komme i, i løbet af dagen.
Jeg arbejder stort set hver dag, fra jeg står op, og til jeg går i seng. Jeg elsker det, og jeg er super passioneret omkring mit nye projekt, ellers ville jeg aldrig holde ud at arbejde så meget. Men det irritere mig, at jeg på de få timer mellem 21-24 får lavet samme mængde arbejde som mellem 8-18.
Er jeg den eneste der oplever at være langt mere effektiv om aftenen? Jeg får bedre ideer, er bedre til at holde koncentrationen og har sindssygt svært ved at slippe arbejdet igen. Var det ikke for Andreas, så sad jeg sikker oppe og arbejdede, når solen stod op igen. Det oplevede jeg faktisk flere gange, dengang jeg boede alene.
Indtil videre må jeg jo nok nyde det faktum, at jeg rent faktisk er i stand til at komme i flow, og så håber på, at det en dag lykkes mig også at ramme den sindstilstand i løbet af dagtimerne. Det ville være noget mere praktisk. 😉
Lidt aften-tanker fra en pige i Vietnam, der nok hellere må se at finde sin seng.
Comments