top of page

MINE TANKER OM QUEEN OF SCANDINAVIA 2014


Det er en virkelig underlig fornemmelse, at sidde her på den anden side af den store finale på Queen Of Scandinavia og det hele er overstået. I mere end et halvt år har jeg hver dag arbejdet for at nå det mål vi ramte i lørdags. Det store finaleshow. Men jeg er meget glad og tilfreds. Vi fandt 4 helt vildt smukke piger, som jeg tror vil klarer sig rigtig godt internationalt.

Vinter og forår stod på castings I vinters arrangerede jeg vores castings. Hvor vi skulle caste, hvordan vi skulle gøre opmærksom på os selv, hvad vi skulle have i vores goodiebags, hvem der skulle lægge makeup og hvem der skulle tage billeder. Hele foråret gik så med at rejse landet tyndt, og møde utroligt mange søde og håbefulde piger.

Det var en kæmpe fornøjelse og en endnu større glæde efterfølgende at modtage en masse mails fra piger og deres mødre vi havde mødt og som var glade for den oplevelse de havde haft til vores castings.


260354_10151548549652906_1689172164_n2

Efter endt castingtour kom vi til noget af det sværreste. Vi skulle skære knap 1000 piger ned til 20. De 20 som skulle videre til finalen. Det tog sin tid og jeg var meget i tvivl flere gange. Billederne af de 20 finalister fik lov til at hænge på vægen i mange uger før jeg til sidst var helt overbevist og så begyndte jeg at ringe og overbringe de positive nyheder til de piger der var nået videre til finalen. En af de bedste opgaver i mit job 😉

De 20 piger som jeg endte med at lærer bedre at kende henover finalen var en fornøjelse at være sammen med. De arbejde hårdt for at blive klar til showet, trænede deres catwalk og øvede dansen som de skulle danse i undertøj. De blev helt vildt gode, samtidig med at de hele tiden havde et smil på læben og det så også ud som om de hyggede sig rigtig meget sammen!

Det store finaleshow Sommeren er gået med at planlægge det store finaleshow. Som den øverste ansvarlige for Queen Of Scandinavia, skal jeg tage mig af alt fra de store ting, som hvor showet skal holdes, hvem der skal bygge scenen og hvordan vi får solgt billetter. Til de mindre og mere praktiske ting som at lærer finalisterne koreografien på catwalken, udvælge musikken og sørger for få pakket goodiebags til vores VIP gæster. Heldigvis har jeg et hold af hårdt arbejdende piger til at hjælpe mig under finalen.

Ugen op til showet får jeg ikke meget søvn, der arbejdes rigtig hårdt for at blive klar til finalen. Det gør det endnu mere kontrastfyldt, når jeg sidder her ugen efter showet og kan se det hele være slut. Selvfølgelig fortsætter arbejdet nu med, at gøre de fire vindere klar til den internationale konkurrence, men det store show og kontakten til alle samarbejdspartnere er slut for nu.

Alt i alt er jeg rigtig tilfreds med QOS14. Det har været et positivt år, hvor jeg har mødt en masse nye spændende mennesker og smukke piger, samtidig med at jeg har arbejdet hårdt og tæt sammen med professionelle folk jeg har kendt længe. Årets fire vindere er sindssygt smukke og jeg har en ret god fornemmelse i maven. Jeg tror de kommer til at gøre det rigtig godt til de internationale konkurrencer!


ZhSgesFjz1MURXSN2pv5l3O6FI8HfBFRheR8zXuuY38

Lige nu nyder jeg, at der er lidt mere ro, og jeg gør klar til studiestart, men jeg glæder mig også allerede til at møde en masse nye smukke og modige piger til foråret!

Husk at du på instagram under #Queenofscandinavia kan se mange flere billeder fra finalen

:-)

// Josephine

Comments


bottom of page