top of page

NEW OUTFIT // GIRL IN RED


Desktop21

Noget af det bedste jeg ved er at gemme de tunge stiktrøjer, store støvler og lange frakker væk. Når solen skinner, og temperaturen stiger, så bliver det muligt at hoppe i en hurtig kjole og et par sandaler, og så er man ude af døren. Det er som om, at alt synes nemmere og mere overskueligt, når vejret er godt.

Den her kjole er fra H&M’s consensus kollektion. Det kalder de deres bæredygtige linje, hvor tøjet er produceret på mere miljøvenlig vis end normalt. Så den kan bæres med god samvittighed 😉

Jeg har den på i dag, mens jeg tøffer rundt i Cannes for at shoppe. Det er desværre vores sidste dag, inden vi rejser hjem i morgen, og jeg er lige nødt til at styret min shoppingtrang inden jeg sætter kursen tilbage mod Danmark. Jeg synes, vi har været her alt for kort tid den her gang. Der er så mange ting, som jeg ikke synes, at jeg har fået nået.

Jeg kender efterhånden byen bedre end min egen bukselomme. Jeg er nærmest vokset op her, fordi mine forældre har haft sommerhus i Cannes det meste af mit liv. Og alligevel får jeg aldrig nok af noget som helst her nede! Det kunne man måske ellers tro, når nu jeg stort set altid holder ferie i den samme by.

De mange gode år i Cannes har givet mig rig mulighed for at tjekke alle restauranter, shoppingsteder, strande og hvad byen ellers har at byde på ud. På nær hoteller selvfølgelig. Jeg har lavet en lille guide til, hvor man bør spise, når man rejser på de her kanter – den deler jeg med jer i løbet af næste uge!

Rigtig skøn sommer

:-)

// Josephine

Comments


bottom of page