top of page

SUND TORSDAG // COMFORT FOOD – KYLLING I FAD MED CHORIZO, SVAMPE OG ROSMERIN














Hvis du har lyst til ordenlig omgang comfort food, men ikke er vild med tanken om at skovle fløde og hvide ris indenbord, så frygt ej, for jeg har med inspiration fra min kogebog fra Andalusien fundet på den her lækre ret, der gør det fuldt ud for en ordentlig dansk omgang comfort food, men som slet ikke indeholder de ubehagelige mængder kalorier, som normalt hænger sammen med den her type mad.

Det smager syndigt, lækkert og er måske mest af alt en efterårs- eller vinter ret, men ikke desto mindre var det lige hvad jeg havde lyst til, da jeg biksede den sammen her hjemme i køkkenet forleden. Her får du opskriften.

DET SKAL DU BRUGE TIL 2 PERSONER: 500 gram kyllingefilet 100 gram chorizo en håndfuld rosmarinkviste 4 fed hvidløg 2 dåser flåede tomater ca. 10 store champignoner 2 store løg To store håndfuld cherrytomater gerne i forskellige farver 4 skiver parmaskinke 1 tsk paprika 1 dl bulgur 1 spsk olivenolie salt og pepper

SÅDAN GØR DU: Tænd ovnen på 180 grader og find et fad frem som kan gå i ovnen. Skær løg og champignon i både og placer dem i fadet sammen med din kylling. Skær din chorizo i skiver og kom også dem i fadet, efterfulgt af de flåede tomater, hvidløg, rosmarinkviste og paprika. Smag til med salt og pepper og placer til sidst din parma skinke som låg øverst på fadet. Sæt retten i ovnen i ca. 25 minutter.

Sæt nu dine bulgur til at koge. Følg anvisningerne på pakken, og server dem som et sundere alternativ til de almindelige ris. Det smager fuldstændig lige så godt. Skær dine små tomater i skiver og kom dem op i en lille skål med lidt salt og olivenolie som dressing.

Server det hele samlet og nyd en sundere og virkelig lækker omgang comfort food. God sund torsdag 🙂

Comments


bottom of page