Den her ret er blevet et rigtig sommer-hit her hjemme. Det er super nemt at lave, fyldt med sunde sager og smager fantastisk! Derudover er det super lækkert med alle de smukke farver, der udgøre den sprøde salat.
DET SKAL DU BRUGE TIL 2 PERSONER: 1 dl quinoa 300 gram peberlaks. (Kan købes klar til brug i netto eller laves selv.) 1 stor håndfuld edamame bønner 1 mango 1 pose sugarsnaps 2 store håndfulde små tomater 1 stor rød peberfrugt 1 avocado
SÅDAN GØR DU: Start med at koge din quinoa, så den kan køle helt af, inden du blander den med resten af dine grøntsager. Skær nu din mango op i mundrette stykker. Det samme gør du med dine tomater, rød peber avocado og sugarsnaps, der skæres midt over. Hæl dine edamame bønner op i en skål og hæl kogende vand henover de frosne bønner. Lad det stå et par minutter inden du hælder vandet fra, og lader bønnerne køle af, inden de tilsættes salaten.
Tilsæt nu din laks i mindre stykker.
Jeg synes ikke, at salten behøver nogen dressing, men hvis du gerne vil have en dressing, så anbefaler jeg at blande 1 dl græsk yoghurt med et fed hvidløg, lidt salt og lidt citron saft. Det passer rigtig fint til.
Servér portionsanrettet i en dyb tallerken eller en en skål. 🙂 Rigtig god sund torsdag!
Comments