
Engang var jeg virkelig ikke fan af morgenmad – men sådan er det heldigvis ikke længere. I dag nyder jeg dagens første måltid, som giver mig energi og en lyst til at være sund resten af dagen.
Særligt det med at være sund betyder noget. Her i ferien hvor jeg nogle gange har spist hvidt brød til morgenmad, så har jeg langt større tildens til at træffe de usunde valg resten af dagen, hvorimod et sundt morgenmåltid giver mig lyst til at fortsætte den sunde stil resten af dagen.
Opskriften her er virkelig nem at lave og super sund! 🙂
DET SKAL DU BRUGE TIL 1 PERSON: 1,5 dl neutral skyr 1/2 dl frosne brombær (eller en lille håndfuld) 1/2 dl frosne hindbær 1/2 banan 1 appelsin 2 spsk proteinpulver med vaniljesmag
SÅDAN GØR DU: Kom skyr, banan og bær op i din blænder. Pres herefter saften fra din appelsin ud over. Tilsæt de resterende ting fra listen og blænd det hele sammen, til det har en lækker blød konsistens. Du kan drikke din smoothie direkte fra et glas, eller anrette den Instagram-værdigt i en skål med friske bær og kokos. 🙂
God sund torsdag!
// Josephine
Commentaires