top of page

SUND TORSDAG // POKE








Jeg ville ønske, at jeg kunne prale af at være kokken bag den her helt fantastiske omgang Poke. Det kan jeg desværre ikke – til gengæld var jeg så heldig, at få lov til at spise den og nu videreformidle den fantastiske opskrift til jer. 🙂

Retten kommer fra et af mine favorit takeaway steder her i Ho Chi Minh City, der hedder Poke Saigon. Poke er ikke noget jeg har hørt om i Danmark, men konceptet er genialt og både sundt og virkelig velsmagende. 🙂 Forleden var jeg forbi, for at få opskrift og fremgangsmåde så jeg kunne dele den med jer.





DET SKAL DU BRUGE TIL 2 PERSONER: 60 gram røde ris 400 gram frisk sushi tun eller laks 1 stor håndfuld edamame bønner 8 cherry tomater 4 både pomelo 2 store håndfuld wakame tangsalat 1 spsk sesam 2 spsk syltet ingefær 4 store salatblade 2 spsk creme fraise 1 spsk chili paste salt og peber

SÅDAN GØR DU: Start med at koge risene til de er færdig og har et godt bid. Mens risene køler ned, skærer du din fisk ud i tern ca. 2×2 cm. Bland dem herefter sammen med en dressing bestående af creme fraise, chili paste, salt og peber. Skær efter dine tomater i halve, knæk din pomelo op i mindre stykker og bland alle grøntsagerne på i en skål, sammen med de afkølede ris. Til sidst lægger du fisk og marinade øverst. – Du kan også anrette det flottere med ris og salat i bunden, grøntsagerne ovenpå og fisken på toppen.

Til sidst drysser du med sesam, og så er du klar til at servere din asiatisk inspirerede salat – kaldet Poke 🙂

Rigtig god sund torsdag!

PS. Mangler du den perfekte gave til fars dag? Så tjek lige mit indlæg her, hvor du også får en rabatkode til verdens bedste farsdags-gave.

// Josephine

Følg min blog: Facebook her Bloglovin her Instagram her Snapchat: Jhelbrandt

Comments


bottom of page