top of page

Sund torsdag / tuntatar


Hvis du følger med løbende i mine “sunde torsdage” her på bloggen, så har du sikkert opdaget, at jeg er ret glad for tun! I dag er Sund torsdag-retten en limemarineret tuntatar med avocado og pinjekerner.

Den kan både laves som forret eller som hovedret hvis du ikke er helt vildt sulten. Til forret til to personer skal du bruge:

300 g. frisk tun (de frosne fra netto, er billigere og kan godt bruges) 2 avocado 1 lille rødløg 1 pose pinjekerner 2 lime ca. 0,5 spsk. wasabi

Du starter med at tage den friske tun og skære op i små stykker. Det samme gør du med avocadoen og dit rødløg, og så blander du det sammen i en skål.

Derefter tager du dine lime og presser dem ned i glas, og tilsætter wasabi – smag på det, så du kan vurdere hvor meget wasabi du vil have i. Når du har fundet den rette mængde, blander du det sammen, så wasabien opløses, og så hælder du det udover din tun. Anret på en tallerken og drys med pinjekerner.

Du kan også servere den på en bund af salat og med et par små tomater til, hvis du føler for det. Så bliver retten lidt større.

Det er virkelig nem, hurtig og super sund mad! Og det bedste af det hele er smagen! Så du kan godt glæde dig 😉

God sund torsdag!

// Josephine

bottom of page