Det er blevet torsdag og det betyder endnu en lækker ‘Sund Torsdags-opskrift’
Andreas og jeg har aftalt at vi fremover skal skiftes hver uge til at lave en salat til aftensmad, så vi i hvertfald minimum en gang om ugen har en sag uden kulhydrater til aftensmad. Så fremover vil der også komme opskrifter med de lækreste salater vi laver.
I denne her uge få i en opskrift på citron-kylling med rosermin. En lækker, nem og sund måde at lave en et simpelt kyllingebryst, så det bliver lidt anderledes og lækrere end normalt.
Det skal du bruge til 2 personer: 2 store stk. kyllingebryst 1 øko citron 3-4 kviste rosmarin salt og pepper
Sådan gør du: Du starter med at skære dit kyllingebryst op på midten på langs. (tjek det øverste billede) Du skal ikke skære det helt igennem, men bare lave en lille lomme hvor du kan lægge et par skiver citron og en masse rosmarin.
“læg låg på lommen” igen og læg dit kyllingebryst op i et ovenfast fad. Pres resten af din citron udover kyllingen, drys med lidt mere rosmarin og sæt fadet i ovnen. Det skal have ca. 30 minutter på 180 grader, men hold øje med kyllingen løbende, det er så kedeligt hvis den bliver for tør. Når kyllingen er færdig er den klar til servering.
Tilbehør: Som tilbehør til den her lækre og meget saftige citron og rosmarin-kylling foreslår jeg mine hjemmelavede sweet potato fries, eller de lækre chili/soya-squash som jeg selv lavede til forleden.
// Josephine
Comments