Det er ved at være lang tid siden at jeg har delt en ’sund torsdag’-opskrift med jer. I en travl hverdag er det ikke altid at jeg når at få taget billeder af maden, og så er det lidt svært at skrive om. Jeg vil dog igen forsøge at huske det igen dele en sund og lækker opskrift med jer torsdag her på bloggen.
I dag er det en af mine favorit måder at servere kylling på, som jeg har klar til jer. Nemlig Chilimarineret kylling med tomat, krydderurter og parmesan.
Det skal du bruge til 4 personer: – Fire store kyllingebryster. (Det er vigtigt at de er ret tykke) – To tomater – En stor håndfuld friske krydderurter efter eget valg. Jeg er ret vild med enden oregano eller timian i den her ret. – Revet parmesan ca. 80g.
Til marinaden skal du bruge: 6 spsk. ketchup eller tomatpure 1 tsk. sukker 2 spsk. chiliflager 1/2 tsk salt 1/2 tsk peber
Sådan gør du: Start med at blande marianden sammen, hæl den op i en lille frysepose og kom kyllingen ned i posten også. Sørg for at kyllingen bliver smurt ind i marinaden, bind en knude på posen og læg den i køleskabet. Lad den stå 3-4 timer, for den bedste smag. (Det kan også undlades at lægge det i køleskab i hvile hvis du ikke har tid.)
Skær herefter et hak ind i kyllingerne på langs. Sørg for ikke at skær helt igennem, så falder fyldet let ud. Når du har lavet et hak, smør du lidt af marinaden fra posen ind i kyllingen, kom derefter et par både eller skiver tomat i hver kylling. Drys med parmesan og masser af krydderurter.
Luk kyllingerne sammen, og læg dem i et fad. Drys med parmesan igen, pynt med lidt krydderurter og sæt kyllingen i ovnen. Det skal have ca. 15-17 minutter på 180 grader. Server med en god salat eller fuldkornsris.
Super nemt, super sundt og virkelig velsmagende!
God sund torsdag!
// Josephine
Comments