top of page

SUND TORSDAG: LYNSTEGT TUN MED AVOCADO/WASABI-CREME











Sund torsdag er tilbage! I dag får i opskriften på en af mine absolutte favoritter. Lynstegt tun med avocado/wasabi-creme. Det er hamrende sundt og virkelig nemt at lave.

DET SKAL DU BRUGE TIL TO HOVEDRETTER: 300 gram tun (sushi tun) 3 modne avocado 1 pose pinjekerner 1 rødløg 1,5 tsk wasabi paste 2 cl soya en håndfuld sesam 1 lime

SÅDAN GØR DU: Start med at riste dine pinjekerner på en varm pande, uden noget fedtstof. Når de er gyldne, lægger du dem på et stykke køkkenrulle, hvor de skal ligge, til de er kolde.

Kom nu din avocado op i en skål og mos dem ligesom, hvis du skulle lave guacamole. Snit herefter dit rødløg i meget fine tern og kom det op i skålen sammen med én tsk. wasabi paste og næsten alle dine pinjekerner. Gem en lille håndfuld til pynt. Bland det hele sammen og tilsæt saften fra en halv lime. Smag til med salt og peber.

Nu er du klar til at lynstege din tun. Kom en lille smule olivenolie eller sesamolie (1 tsk. max) på panden og vent til den er helt varm. Kom din tunbøf på panden og lad den stege i ca. 1,5 minut. Vend efter tunbøffen om og giv den 1,5 minut på den anden side. Tag tunen af, vend den i sesam og lad den køle et par minutter.

Nu mangler du blot en dressing til din tun. Bland det sidste wasabi, soya og 1/2 lime op i en lille skål. Sørg for at din wasabi bliver ordenligt opløst. Du kan enten hælde dressingen udover din tun eller servere den ved siden af retten til at dyppe i.

Skær tunbøffen ud i små mellemtykke skiver. Anret det på en lille tallerken enten ved siden af eller ovenpå din avocado-/wasabi-creme. Husk at drys de sidste pinjekerner ovenpå din creme.

Det smager fantastisk, er super nemt at lave og hamrende sundt!

God sund torsdag! 🙂 🙂

// Josephine





Følg min blog på Facebook her Bloglovin her Instagram her Snapchat: Jhelbrandt

Comments


bottom of page