Efter jeg er flyttet til Vietnam, er der ikke rigtig længere forskel på om kalenderen siger søndag eller mandag. Hver dag er på en måde den samme – og alligevel er alle mine dage meget forskellige. Jeg er ikke længere styret af at skulle møde på arbejde på bestemte dage på bestemte tidspunkter, og jeg er selv herre over om jeg drikker mig fuld en onsdag og så ligger på sofaen om torsdag. Det er på mange måder meget anderledes og befriende, men også lidt mærkeligt ikke længere at have weekenddagene som er dedikeret til ren hygge.
I dag har været en ren arbejdsdag for mig. – og heldigvis går det meget bedre med at være alene nu 😉 (har du ikke læst mit indlæg, om pludselig at være alene for første gang i næsten et år, så kan du læse det lige her.) Efter en tid med rigtig meget besøg hjemmefra, havde jeg en helt masse arbejde, der trængte til at blive blive gjort noget ved. Derfor slog jeg mig i morges ned på en rigtig hyggelig lokal vietnamesisk restaurant og fik knoklet på, og nu hvor det er ved at være sengetid her i Vietnam, kan jeg se tilbage på en rigtig produktion søndag. Det er trods alt en fed følelse.
Jeg har arbejdet særligt meget med Preferred Bloggers i dag. Nogle dage står jeg helt af og bliver så træt af de kulturelle udfordringer, som vi oplever her i Vietnam, men andre dage genvinder jeg heldigvis motivationen, og så får jeg virkelig udrettet noget godt. Sådan en dag har det været i dag 🙂
Fik du set min seneste video hvor jeg fortæller om de nye udfordringer vi har med vores it-firma? Ellers kan du se den under det her indlæg.
Den lille restaurant jeg sad og arbejde på i dag servere rigtig god Vietnamesisk frokost. I dag sprang jeg ud i en ny ret, som var ret speciel.. Små aflange kødboller, der gemte på en lang stang af rent fedt i midten og så havde de rullet nogle meget anderledes nudler sammen til små ruller. Da jeg fik pillet fedt-stængerne ud smagte det fint, men det er umiddelbart ikke en ret jeg kommer til at bestille igen. 😉
コメント