Godmorgen kære læsere! Jeg har simpelthen så travlt de her dage, og derfor bliver mine indlæg måske ikke så personlige. Derfor tænkte jeg, at det måske lige var tid til at stoppe op og fortælle jer hvad der foregår lige for tiden.

På lørdag har vi første casting på Queen Of Scandinavia, og det betyder som altid at jeg har sindssygt travlt med at få de sidste ting på plads. Der mangler fortsat nogle produkter til goodiebags fra en leverandør, vores castingopsætning mangler også lidt, poser til goodiebags, kuglepenne, skemaer som finalisterne skal udfylde ja alle de små praktiske deltaljer skal jeg have styr på her de sidste dage inden det går løs!

Derudover har jeg et par modeller booket til jobs igennem Preferred Models, som jeg også skal klarer koordineringen af, og så ligger der en fin lille opgave fra studiet der skal afleveres i morgen. Ja som i måske kan fornemme bliver der arbejdet på højtryk de her dage!
Som I kan se på billedet, sørger jeg dog for at nyde en god morgenmad i selskab med min kæreste. Han bor hos mig lige for tiden, inden han starter nyt arbejde på mandag, så vores sidste hverdagsmorgener sammen, inden jeg flytter til København igen, skal nydes.
Jeg glæder mig til opgaven er afleveret og til at vi har fået skudt gang i den første casting. Så kommer der forhåbentligt lidt mere ro på!

Og så et lille tip. Fra på lørdag går det løs på Queen Of Scandinavias instagramprofil, hvor vi naturligvis opdatere live fra vores castings, og arbejdet bag. Sådan fortsætter det lige indtil vi har fået kåret de fire vindere. Så hop ind forbi og følg med!
@Queenofscandinavia
Comments