Godmorgen piger! I dag starter både en ny uge og en ny måned. Det er tid til at tænke positivt og få det bedste ud af din tid – og det er særligt vigtigt at huske sig selv på sådan en kølig mandag morgen. Jeg håber, at du får en skøn dag, og at forårsvejret snart er på vej til Danmark.
Jeg nyder (stadig 😉 ) livet i Vietnam, og en af de ting som jeg særligt er på shopping-jagt efter, i det her spændende shopping-land, er ringe. Jeg har allerede købt en helt enkle, men jeg leder stadig efter den der virkelig flotte statement ring, som kan tilføje mine outfits noget særligt.
I det hele taget er jeg ret vild med ringe. Jeg elsker de elegante, som jeg bruger enkeltvis, men synes også at 10 ringe samtidig, én på hver finger, kan være et fit. Ovenfor har jeg fundet nogle virkelig cool fingerringe, som jeg rigtig godt kan lide. Jeg er særligt forelsket i den smukke “hånd” fra Julie Sandlau (hun får i øvrigt produceret alle sine smykker i Vietnam) og den store guldplade fra Carré.
Normalt er jeg egentlig mest til sølv smykker, men ikke lige her. Hvad med jer? Sølv eller guld? 🙂
// Josephine
Comments