top of page

Verdensmester i overspringshandlinger

rp_1016065_10151627384367906_2012105234_n.jpg

1016065_10151627384367906_2012105234_n

Jeg har i dag kåret mig selv som verdensmester i overspringshandlinger. Hold nu op hvor har jeg svært ved at koncentrere mig. Jeg sidder og læser op til min fjerde eksamen i år, og det går virkelig ikke særlig godt med koncentrationen. Jeg har rigtig mange ting, som jeg gerne ville lave og forberede på Queen Of Scandinavia. Derudover er der ved at ske en masse ting med min blog, som jeg gerne ville kigge på, og så er jeg tilbage i min lejlighed efter 1,5 måned i København og Thailand, så her er der også masser af ting, jeg gerne ville lave og ordne. Det gør det virkelig svært at koncentrere sig om “Politik og offentligforvaltning.”

Jeg kæmper for at tage mig sammen og blive færdig, så jeg kan blive klar til i morgen aften, hvor jeg er inviteret til PRIVATFEST! Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været til en rigtig privatfest, og de plejer ellers at være de aller sjoveste. Jeg håber jeg når det hele, så jeg kan komme tilbage til København i en fart i morgen!

Om præcis en uge er alt det her eksamensgøjl overstået. Jeg glæder mig! Rigtig god weekend!

:-)

bottom of page