top of page

BEACH DAY

Jeg har det heldigvis allerede meget bedre i dag, ovenpå min hals-og øre smerter i går. Jeg er ikke helt fri, men godt på vej! 

Jeg fik lokket Andreas til at sove lidt længere i morges .. 08.30 tsh.. Han vil meget gerne tidligt op og have noget ud af dagen, og selvom jeg elsker at sove længe må jeg indrømme at det er meget rart at komme op. Flere dage er jeg faktisk vågnet før vækkeuret som hernede normalt står til kl. 8 .. (Og når jeg skriver det her, kan jeg godt høre at det er lidt mærkeligt vi overhovedet sætter vækkeur på vores ferie? Men det er nu engang den rytme vi har fået) 

Efter morgenmaden gik vi direkte på stranden, hvor vi har ligget lige indtil nu. Klokken er 18 hernede nu, og vi sidder på terressen, kigger ud over vandet og palmerne og snakker om hvor vi skal spise i aften. Skønt med ferier hvor det er dagens største beslutning 😉 Vi har “13 måneders dag” i dag – noget vi normalt ikke fejre, men når nu vi er her, er det en hyggelig dag at gøre lidt mere ud af det på. 

Øv at der kun er tre hele dage tilbage af vores ferie nu. Vi flyver hjem på fredag. Jeg synes godt nok tiden er fået stærkt!

// Josephine

Kommentarer


bottom of page