top of page

BRYLLUPSREJSE // NR. 1











Når du læser det her, så er jeg blevet gift. Hvis alt da gå efter planen og Andreas ikke stikker af, inden vi når så langt 😉 Jeg ved, at det ikke bliver min blog, jeg tænker mest på, dagen efter mit bryllup, mens jeg spiser brunch med mine gæster og forhåbenligt svæver på en lyserød sky. Derfor skriver jeg dette indlæg et par dage før vi rejser afsted til Italien.

Jeg tænker, at denne dag – dagen efter mit store bryllup er dedikeret til kærlighed og tømmermænd, men heldigvis kan vi se frem til at pleje dem i meget smukke omgivelser. Vi har nemlig valgt at forlænge vores ophold i Italien med fem dage efter brylluppet. Både Andreas og jeg var meget enig i, at det ville være mærkeligt at stå op søndag, rejse retur til Danmark og så stå op mandag morgen og tage på arbejde. Samtidig ville vi aller helst lægge vores bryllupsrejse til vinter, hvor vi ved, at vi har meget mere brug for at rejse. Det endte i et kompromis med fem dages bryllupsrejse part 1 her i Italien – og så tager vi afsted til (endnu) varemere himmelstrøg i februar.

De næste fem dage skal vi bruge på et gammelt kloster, der er lavet om til hotel. Det får super gode anmeldelser på Tripadvisor, og så ligger det i gåafstand til forskellige restauranter – det betyder, at vi kan få lidt eksta vin til middagen, når vi ikke skal køre hjem 😉

Hotellet ligger i området omkring Barolo og Alba. Et af de skønneste steder i Italien, hvis du spørg mig! Vi har været på ferie området før og jeg synes virkelig, at det er et af de aller smukkeste steder på jordkloden. Uspoleret og naturlig skønhed, der ikke er sat op for turister, men som bare stråler i ægte charme. Derudover er maden og vinen i området fuldstændig himmelsk!

Normalt når vi rejser, kan vi godt lide at komme lidt rundt og se noget forskelligt, men den har gang var vi faktisk enige om, at booke ét sted til alle dagene. Vi forestiller os ikke, at det er oplevelser vi mangler, når vi vågner søndag morgen, men tror i stedet at vi bare trænger til at ligge ved poolen, slappe af, se på billedet og snakke om den forhåbenligt vildeste weekend i vores liv indtil nu. Åh hvor jeg glæder mig!

Husk at du kan følge med på Instagram, hvor jeg helt sikkert bliver bedre til at opdatere jer de næste par dage.

bottom of page