Selvom jeg de sidste 12 måneder har rejst mere end nogensinde før, så vil min rejselyst ingen ende tage. Alene Phu Quoc Island i det sydlige Vietnam har jeg besøgt tre gange inden for det seneste år, og jeg bliver lige begejstret for at lande på den lille paradis ø hver gang.
Nu er rejsen gået videre til Cambodia, men mens jeg samler gode rejsetips til jer herfra, vil jeg lige komme med et winner-tip fra Vietnam. Phu Quoc Island! Ja det var et skønnere sted da jeg første gang besøgte øen for tre år siden, siden er der kommet flere turister til, men heldigvis er det stadig en perle, og hvis du opholder dig de rigtige steder på øen, så kan du stadig opleve det uspolerede ægte øsamfund, den smukke natur og de fantastiske strande.
Som udgangspunkt anbefaler jeg, at du bor på øens vestkyst og ikke alt for tæt på øens hovedstad Duong Dong – særligt ikke hvis du bor syd for byen.
Og så til det rigtige winner-tip, for uanset hvor på øen du vælger at bo, så må du ikke snyde dig selv for en dag på Sao Beach, som ligger på den sydlige del af øen. Det er svært at finde et godt sted at bo på den sydlige del af øen, fordi den endnu ikke er lige så packed med turister og hoteller, men en taxa koster næsten ingen ting, og så lander du altså på en af de smukkeste strande jeg nogensinde har set. – og det kommer fra en pige der både har været i Thailand, Caribien, Mauritius og på Bahamas.
Så er du i tvivl om hvor vinterens solferie skal gå til? Så er svaret klart – Phu Quoc Island og Sao Beach. (Bai Sao, på Vietnamesisk) Selv tak 😉
Vil du se lidt mere til den smukke ø – og endnu smukkere strand, så se klippet herunder.
Comments