I dag er der kun to dage til turen går mod i Italien. På fredag ankommer alle vores gæster, og på lørdag træder jeg officielt ind i de voksnes rækker, når jeg siger JA til Andreas og bliver en gift kvinde. (Med tyk streg under kvinde, for kone bliver jeg aldrig. Jeg hader det ord 😉 )
Andreas og jeg glæder os begge to helt vildt meget. Vi tænker og snakker stort set ikke om andet end weekenden og spørg hinanden flere gange om dagen, hvad den anden glæder sig aller mest til. Jeg synes, at det er svært. Jeg glæder mig til det hele! Skal jeg vælge, så tror jeg, at jeg glæder mig aller mest til, at jeg skal gå op af kirkegulvet. Det tror jeg, bliver en ret vild oplevelse.
Derudover glæder jeg mig også rigtig meget til middagen om aftenen. Jeg ved at vi skal have god mad, sidde i de smukkeste omgivelser og igen – omgivet af de aller bedste mennesker!
Men jeg glæder mig også til at komme der ned og gøre klar, til at tage imod alle gæsterne, til at de forhåbenligt synes, at det er et fantastisk sted vi har valgt at holde vores bryllup, til at spise bryllupskage, til at feste hele natten og til at have tømmermænd sammen dagen efter. Jeg glæder mig til det hele og jeg håber, at det går langsomt, så jeg kan nå at tage det hele ind og nyde hvert et sekund!