Hun har en både trist og imponerende livshistorie, og så er hun om nogen, en af de mest inspirerende kvinder jeg nogensinde har mødt. Som barn blev hun sendt væk hjemmefra, alene til et helt nyt kontinent, og mod alle odds er hun i dag en stor succes.
Da jeg vendte hjem fra Cambodia, lovede jeg jer at dele nogle af historierne, fra de spændende mennesker jeg mødte på min rejse. Her er den historie, som har rørt mig mest. Det er en imponerende, tankevækkende og inspirerende livshistorie, som jeg er nødt til at dele med jer, og det har jeg heldigvis fået lov til.
13 ÅR OG ALENE I EN NY VERDEN
Hun var kun 13 år da hendes forældre fortalte hende, at familien sidste opsparing var brugt til en flybillet i hendes navn. På trods af sin unge alder blev Chau Doan sendt væk hjemmefra, væk fra hendes hjemland Vietnam, væk fra familie og venner og helt alene til Australien. Hvorfor? spurgte hun sin mor og svaret var klart. ‘Der er ikke nogen fremtid for dig her’
Et par uger efter den chokerende meddelse, og uden at have haft mulighed for at ændre beslutningen, landede Chau i Australien. Uden at kunne tale engelsk og overvældet af den ny verden hun befandt sig i, som var så forskellige, fra alt hun nogensinde havde oplevet, var hun nu overladt til sig selv.
I lufthavnen blev hun hentet af en kvinde, der arbejdede på den skole, hvor hun skulle lærer engelsk. Hun kom hurtigt i gang med undervisningen, men på trods af at hun hurtigt lærte det nye sprog, var det svært i det engelsktalende land, at finde et job, der kunne skaffe mad på bordet. Til sidst søgte Chau et job hos en Vietnamesisk restaurant, hvor hun skulle hjælpe med alt fra madlavning til rengøring. Hun fik jobbet, men arbejdstiden var ofte meget længere end aftalt og det på trods, fik hun ikke mere i løn.
– Jeg hjalp til i køkkenet, og jeg var bl.a. ansvarlig for de friske vietnamesiske forårsruller. Jeg fik 10 cent pr. rulle jeg lavede, men hvis jeg der var den mindste fejl på en rulle, så trak hun mig to ruller i løn. Min mor har lært mig, hvordan man skal lave dem helt perfekt, så selvom jeg ikke lavede fejl, fandt ejeren af restauranten altid på undskyldninger, så hun kunne skære min løn ned alligevel, fortæller Chau, da jeg møder hende på The Royal Sands Koh Rong Resort i Cambodia, hvor hun arbejder i dag.
BESKYLDT FOR AT ARBEJDE SOM PROSTITUERET
Chau fortæller, hvordan hun altid passede sit job, alligevel var hendes chef aldrig tilfreds med hendes arbejdsindsats, og en dag blev det hele for meget for den nu 14 årige pige.
– Jeg brokkede mig aldrig, selvom jeg arbejdede mange flere timer end aftalt for en dårlig løn, men én aften spurgte jeg, om det var okay, at jeg gik til tiden, fordi jeg havde en eksamen dagen efter, fortæller Chau.
Men ønsket om at komme ordenlig tid i seng, på grund af en vigtig eksamen, var ikke en god nok grund for hendes chef. Istedet blev hun sur og spurgte anklagende Chau, om hun havde et andet job ved siden af.
– Hun spurgte mig, om jeg arbejdede som prostitueret, og nægtede at lade mig gå, før restauranten var lukket og gjort rent. Det blev for mig for mig, og selvom jeg virkelig behøvede jobbet, og de få penge jeg trods alt tjente, så kunne jeg bare ikke klare mere.
Chau forlod restauranten uden nogensinde at komme tilbage.
Grædende og på knæ: Må jeg ikke nok komme hjem…
Med tiden fik Chau nogle Australske venner, men selvom hun nu snakkede sproget flydende, var det svært at opretholde et normalt venskab.
– Når de andre gik på McDonalds for at købe en is til 1 dollar, så havde jeg ikke råd til at gå med. Det var ikke sjovt, og jeg følte mig altid meget alene, fortæller hun.
Med ondt i maven, tårerne trillende ned af kinderne og et stort savn til sin familie, ringede den 14 årige pige hjem til sin mor for at overtale hende til, at lade sin datter vende hjem.
– Min mor forklarede mig, at jeg ikke havde noget at komme hjem til. Alle familiens penge var brugt på min flybillet. Jeg måtte ikke kom hjem, men fik i stedet besked på at blive i Australien og skabe mig en karriere, fortæller Chau, med et ansigtsudtryk, der tydeligt viser, at det var en hård besked at modtage.
For første gang i mit liv, var der nogen der anerkende mig
Chau startede jagten efter et nyt job, og blev ansat til at tage opvasken på en Australsk restaurant.
– En af mine opgaver var at tømme skraldespanden, når restauranten lukkede, men jeg var stadig kun et barn, og posen med skrald var så stor, at jeg ikke kunne løfte den, selvom jeg brugte alle mine kræfter. Derfor skrev jeg en besked og lage den på bordet, hvor jeg undskyldte for, at jeg ikke havde været i stand til at bære skaldet ud. Alligevel fik jeg en kæmpe skideballe dagen efter, fortæller Chau.
På trods af det hårde arbejde kløede hun på og gjorde sit bedste for at gøre sit job tilfredsstillende. En dag var der flere tjenere syge, og derfor blev hun spurgt, om hun ikke kunne hjælpe til inde i restauranten.
– Jeg havde luret på de andre, og hvordan de udførte deres job, så jeg vidste lige hvad jeg skulle gøre, fortæller Chau.
Hendes indsats blev positivt bemærket af chefen, som tilbød at sponsorere et ophold på en restaurant- og kokkeskole, hvis Chau til gengæld ville arbejde gratis i restauranten, når hun ikke var i skole.
– Jeg er for evigt taknemlig for, at hun gav mig chancen, fortæller Chau.
Mine forældre er flove over mig..
Fra kokke skole, til kokke assistent og videre op ad rangstien. Fra 13 årig pige, sendt væk hjemmefra til verdensklasse kok. Med hårdt arbejde og en kæmpe passion for at lave mad, har Chau kæmpet sig frem, kan nu skrive flere anerkendte internationale restauranter og eksklusive hoteller på sit cv.
I dag arbejder hun som chef og ansvarlig for al maden, der bliver serveret på det nye og ekstremt eksklusive The Royal Sands Koh Rong Resort i Cambodia. Det er her jeg møder den smilende kok, som ved første øjekast virker genert, men som hurtigt gør et fantastisk indtryk på mig, med sin sødme, passion, engagement og vilde livshistorie.
Med sådan en hård start på livet kunne hun nemt være endt et meget tragisk sted i livet, i stedet har hun kæmpet for et bedre liv og er i dag en højt respekteret kok. Hun er også kokken bag den bedste morgenmad, jeg nogensinde har fået serveret på et hotel – og jeg har efterhånden spist ret meget morgenmad på hoteller i hele verden.
Alligevel er hendes forældre flove over deres datter.
– I Vietnam er det ikke særlig prestigefyldt at være kok, og slet ikke en kvindelig kok. En kvinde der laver mad, gemmes væk bag i huset og hendes job er at servicere resten af familien. Derfor er mine forældre meget skuffede over, at jeg har valgt at blive kok, fortæller Chau og fortsætter:
– Jeg tror, at de havde håbet, at jeg ville tjene nogle penge og studeret på universitet for at kunne få fået et kontorjob, men madlavning er min passion, det kommet fra hjertet og det er dét, jeg er god til, siger hun.
Mine forældre har løjet om mit arbejde…
Chau skjuker ikke, at hun har haft et svært liv, og selvom hendes forældre stadig ikke er stolte af deres datter, så sender hun dem alligevel penge hver måned. Når jeg spørg hende, hvornår hun sidst har set sin familie, så forsvinder smilet fra hendes læber for et kort sekund, men kun for at vende tilbage sammen med et trist udtryk i øjenene.
– Det er en del år siden, at jeg har sidst har set min familie. Da jeg var hjemme, mødte jeg mine forældres venner, og de var meget overraskede over at høre, at jeg arbejder som kok. Det gjorde mig ekstremt ked af det og skuffet, at mine forældre er så pinlige over mig, at de har løjet ti l deres venner omkring mit job, fortæller hun.
Selvom Chau har været alene det meste af sit liv, og stadig ikke føler nogen opbakning fra sine forældre, på trods af at hun har arbejdet sig til tops indenfor sin niche, så er hun stadig stolt af sig selv. Hun insistere på at at være sig selv, og hun håber på, at kunne være med til at inspirere andre unge mennesker, til at gøre det de har lyst til og føler er rigtigt. – Selv hvis deres drøm er at blive kvindelig kok på et kontinent, hvor det ikke er velanset.
Kommentare