What a weekend. Der har virkelig været drøn på med gode aftaler, arrangementer og fest 😉 Fredag spiste jeg en god middag med en veninde på Madklubben Østerbro. Det var første gang jeg var der, og det er da virkelig et fedt sted!
Lørdag var programmet tight pakket da jeg brugte hele dagen til event med Go Traveling International – et online rejsemagasin. De havde arrangeret et speeddating arrangement, hvor influencers og virksomheder fra rejsebranchen havde mulighed for at møde hinanden og indgå ny samarbejdsaftaler. Egentlig ret godt tænkt, og jeg gik også derfra med nogle ret fede aftaler, som jeg glæder mig til at dele med jer.
Indimellem var der også tid til et par lækre cocktails, der blev serveret af Cocktail Studio og nydt sammen med Julia, en tidligere vinder af Queen Of Scandinavia.
Direkte efter eventet skulle jeg til min venindes kandidatfest. Vi dansede til langt ud på natten, og derfor blev hele min søndag også brugt på sofaen sammen med Andreas. Det er vildt lang tid siden, at vi har haft sådan en hel dag til bare at være sammen og se film, så det nød jeg virkelig.
I går var jeg naturligvis tilbage foran computeren, og der er virkelig meget at se til lige for tiden. Heldigvis spændende projekter, så jeg er så småt begyndt at kunne nyde min nye hverdag. (som jeg tidligere har haft det lidt stramt med – det kan du læse – her.)
Comments