Efter tre fantastiske sommerferieuger i Danmark, er det i morgen tid til at vende snuden Sydøstasien – mit nye hjem. I første omgang går turen ikke tilbage til Vietnam, men i stedet skal jeg de næste to måneder bo i Indonesien – formegentlig på Bali.
Ulempen ved at bo så langt væk fra alt og alle man kender er, at det hele tiden er trist at sige farvel. Det var forfærdeligt trist at sige farvel til Andreas i Vietnam og rejse hjem mod Danmark, men det er mindst lige så slemt nu endnu engang at skulle sige farvel til veninder og familie. Jeg ved jo ikke hvornår, jeg ser dem igen?
Heldigvis skyldes de triste miner kun, at jeg nyder at være hvor jeg er – og ikke at jeg er trist over det, der nu skal ske. For mens jeg er trist over at skulle sige farvel til noget og nogle, så glæder jeg mig mindst lige så meget til, at sætte mine ben i Asien og få et langt kram af Andreas igen.
Husk at I kan følge min rejse og mit liv i Sydøstasien både her på bloggen, men også på Instagram (josephinehelbrandt) og snapchat (Jhelbrandt). Jeg opdatere løbende med små sjove deltaljer fra vores farverige hverdag. 🙂
// Josephine
Comments