top of page

JEG FLYTTER FRA DANMARK!








Breaking news… Som uddannet journalist, (juuuuhuuuu – jeg kan stadig ikke helt forstår det 😉 ) må man godt tage de ord i sin mund bare engang imellem, og i dag er sådan en dag. Jeg vil nemlig dele en ret ‘breaking’ og på mange måder også ‘life changing’ nyhed med jer.

Andreas og jeg flytter til Vietnam.

Det er rigtigt. Andreas har sagt sit job op, jeg har sat de fleste aktiviteter i min virksomhed på standby, vi har lejet vores lejlighed ud og nu er vi snart på vej mod nye eventyr. Fra midten af februar bliver kolde (men fantastiske) Danmark skriftet ud med mere eksotiske og væsentligt varmere Ho Chi Mihn City i Vietnam.

Lige siden vi mødte hinanden, har vi sammen drømt og fantaseret om at bo i udlandet. Hver gang vi har været på ferie, har vi sagt til hinanden ‘ej her kunne også være sjovt at bo.’

For et lille år siden begyndte vi så at overveje det hele lidt mere seriøst. Jeg er netop blevet færdig med min udannelse, Andreas ville gerne sælge sin lejlighed, mens han kunne se frem til en god fortjeneste og generelt passede det bare rigtig godt at stikke af på eventyr nu. Hvor længe vi skal være væk, og om vi bliver i Ho Chi Minh City eller skal prøve nogle forskellige vietnamesiske byer af, det ved vi ikke endnu.

I det hele taget er det en ret vild beslutning for os. Vi er begge to vandt til at have fuldstændig kontrol over vores liv, og hvad der skal ske som det næste. Pludselig står vi begge i en situation, hvor vi ikke ved, hvor vi er om 2, 5 og 12 måneder. Det eneste vi har er hinanden, en flybillet i hånden og eventyrlyst i maven.





BILLEDER FRA VORES FERIE I VIETNAM 2015










Vi har aftalt, at vi ikke vil have for meget planlagt på forhånd. Vi vil gerne tage oplevelserne, som de kommer, og se hvad livet i Vietnam kan bringe os. Tanken er, at vi skal finde et job, når vi kommer der ud. Dels til at finansiere vores hverdag, men også for at få et netværk. Vi vil gerne prøve at blive en del af den vietnamesiske kultur og i det hele taget prøve at få en ny og anderledes hverdag i et andet land. Planen er naturligvis også, at der skal være masser af tid til rejser rundt i Vietnam og de omkringliggende lande – bare opleve!

Jeg forsætter med at blogge, og på mange måder vil bloggen forblive den samme, men der vil også komme nyt til. Jeg vil tage jer med på alle vores eventyr på godt og ondt. Skrive om de fantastiske steder vi oplever, men måske også om hvo r svært det kan være at falde til i et fremmet land så langt fra hjem? Det bliver ærligt, eksotisk og hamrende spændende, det lover jeg jer for 😉

// Josephine

Følg min blog på Facebook her Bloglovin her Instagram her Snapchat: Jhelbrandt

Comments


bottom of page