I dag starter fire ugers rejse op gennem central- og Nordvietnam. Fire uger der skal byde på alt fra primitive, romantiske bungalows på stranden til femstjernet luksus. Om jeg glæder mig? Det kan du godt regne med.
Her til eftermiddag har vi sat os ombord på flyet til Da Lat. Første stop på rejsen er den gamle fransk-inspirerede bjergby, hvor temperaturen falder til 24 grader, der dyrkes lokal vin og indbyggerne er stolte af, at være det eneste sted i Vietnam hvor, der kan dyrkes jordbær.
Efter tre helt fantastiske måneder med fast base i Ho Chi Minh City var det svært at sige farvel til vores lejlighed og bydelen Thao Dien, som nu står mit hjerte meget nært. Samtidig glæder jeg mig dog også til nye eventyr og til at opleve noget mere af det her fantastiske land.
Jeg kommer løbende til at opdatere jer på min rejse, med tips til de fedeste oplevelser, spisesteder og hoteller i Vietnam – men bare rolig det bliver ikke ren travel-blog herfra de næste fire uger. Har du lyst til at følge lidt mere med i vores tur, kan du gøre på Snapchat (Jhelbrandt) eller ved at følge mig på Instagram, hvor der bliver lidt mere rejse-spam.
Rigtig god lørdag! :-*
// Josephine
Comentários