top of page

SØNDAG PÅ SAIGON FLEA MARKET
















Søndag er søndag – og sådan er det uanset, hvor i verden man befinder sig. Det er i hvert fald den følelse, jeg har gået rundt med i dag. Udover varmen har min søndag været lige præcis, så skøn som den plejer.

Andreas og jeg vågnede tidligt, og lå i sengen og snakkede om, hvad vi gerne ville have ud af dagen. Vi er stadig ikke kommet os helt ovenpå jetlaggen, så vi er nødt til at sætte vækkeur for at sikre os, at vi kommer op, ellers kan vi slet ikke falde i søvn om aftenen. Vi var ret trætte, da vi vågnede, men besluttede os alligevel for at kravle ud af sengen og gå op til ‘vores’ lille lokale juice-pusher for at spise morgenmad. Det er helt vildt, hvad man kan få for pengene her nede. Den stod både på sandwich, friskpresset juice, frisk frugt, spejlæg og kaffe for bare 18 kroner pr. person.

Bagefter googlede vi lokale markeder og fandt et loppemarked i nærheden. Det var faktisk kun lige præcis i dag, at det blev holdt her i distrikt 7, hvor vi bor, så det var virkelig heldigt. Det meste af min søndag formiddag kom derfor, ligesom den ofte gør i Danmark, til at gå med loppemarked. Der var både en masse second hand og små upcoming brands, der havde lejet en strand. Det var ren skattejagt, og jeg fik set alle boderne igennem flere gange. Jeg fik både shoppet en virkelig fin bluse, en top og noget undertøj, som jeg skal vise jer snart 🙂

Hvis du selv kommer til Vietnam kan du holde øje med location og datoer på Saigon Flea Markets hjemmeside her.

Følger I med på min snapchat? Der kan I i hvert fald se et lille glimt fra det vietnamesiske loppemarked. Håber også, at I nyder jeres søndag der hjemme! 🙂

// Josephine

Følg min blog på Facebook her Bloglovin her Instagram her Snapchat: Jhelbrandt

Comments


bottom of page