top of page

SYV TIPS TIL FLOTTE BILLEDER









Kigger du også misundeligt nedover din Instagram-feed, eller tænker over hvordan nogle bloggere tager så flotte billeder? Det hele handler om øvelse, og jeg kommer her med ti tips til hvordan du tager nogle lækre og flotte billeder.

1. Kend dit kamera Det er altid en fordel at kende sit kamera. De fleste kameraer store som små har mange spændende funktioner, og hvis du lærer dem at kende kan du hurtigt indstille kameraet til at tage den type billeder, som du ønsker.

2. Gå tæt på motivet Rigtig mange tager billeder med alt for meget luft omkring det egentlige motiv, og det kan gøre billedet virkelig uinteressant at kigge på. Du behøver ikke, at gå 100 meter væk for at få både din veninde og Eiffeltårnet med på billedet. Leg med vinklerne i stedet.

3. Pas på lyset Læg mærke til hvordan lyset påvirker dit motiv. Det er altid en dårlig ide at skyde billeder i direkte modlys, det ved de fleste, men du skal også være opmærksom på lys der kommer forfra eller fra siden. Sørg for at ‘modellens’ ansigt ikke er halvt i skygge og halvt i sol.

4. Skab dybde Billeder er to-dimensionelle, der er altså ikke dybde i, men du kan gode skabe illusionen om dybde i billedet ved at være opmærksom og lege med din for- mellem- og baggrund. Hvis du vil tage et billede foran et hus er det en god ide at stille ‘modellen’ midt i billedet, så der både er noget eksempelvis blomster foran, modellen i midten og huset bagved.

5. Keep it simple Du behøver ikke altid få et billede af hele stranden, hele strøget eller hele kirkerummet med et enkelt billede. Gå i detaljerne i stedet. Det skaber ro i billedet og kan være endnu mere sigende om situationen og stemningen.

6. Pas på rystelser Alfa-omega for et godt billede er naturligvis, at det står helt skarpt. Støt dig op af en sten, en mur eller en stol når du skal tage billedet, og hvis der ikke lige er noget i nærheden så brug den anden arm til at større hånden med kameraet i. Skal det være rigtig prof’ så skaf dig et kamerastativ.

7. Lav sløret baggrund Mange bloggere sørger for at deres baggrund er sløret, således at ‘dagens outfit’ eller hvad der nu end er motivet, står tydeligt frem på billedet. Få de fleste kameraer (ikke iphones) er der noget der hedder en ‘f-værdi’ jo mindre f-væræden er, jo mere sløret bliver din baggrund. Jeg har selv købt en ly linse til mit spejlreflekskamera for at få en lavere f-værdi. Den kostede under 900 kroner, og den kan du finde her.

// Josephine

Comments


bottom of page