top of page

VORES BRYLLUP I BILLEDER // VIELSEN












Det er er ret fantastisk, at kunne dele de her bryllups-indlæg med jer! Jeg klamre mig til de sidste bryllups relaterede ting, og da der jo hverken er mere planlægning eller mere afholdelse tilbage, så er der altså kun det her med at dele billederne og sætte ord på dagen tilbage, og det vælger jeg så at nyde. 😉 🙂 Der er i hvert fald ingen tvivl om at min krop fyldes med sommerfugle og glæde, når jeg ser billederne fra vores bryllup. Åh jeg ville ønske, at jeg kunne opleve det hele igen.

HVIS DU VIL SE ET VIDEO KLIP FRA VIELSEN, SÅ LIGGER DET I MIT INSTAGRAM HIGHLIGHT ‘WEDDING.’

Forleden delte jeg billeder og ord fra min bryllupsmorgen, hvor jeg gjorde mig klar. Det indlæg kan du læse – her. Da jeg var blevet klar, og havde fået lidt morgenmad, satte min far og jeg kursen mod vielsen. Jeg har altid drømt om at blive gift i en kirke, men når nu vi skulle giftes i Italien, var det lidt en udfordring. Italienerne vil nemlig kun låne deres kirker ud til katolikker, og da hverken Andreas eller jeg kan prale af den titel, måtte vi i stedet være kreative.

Det endte med at vi lånte en gammel nedlagt kirke, i et af de smukkeste religiøse områder. Det var faktisk en hel park med et hav af forskellige små religiøse rum, og det vi kunne låne stod altså tomt lige nu. Derfor skulle vi selv pynte alt inde i kirken, og det var jeg lidt nervøs for. Jeg havde en klar idé om, hvordan jeg gerne ville have, at der skulle se ud, og det arbejdede vi ud fra i dagene inden brylluppet, men det var svært for mig selv, at koordinere det hele på selve vores bryllupsdag, hvor det skulle gøres det sidste klart, og derfor hookede jeg op med bryllups-koordinator Cristina Grosso, der hjalp os med at arrangere blomster og den hvide løber. Den hvide løber var vigtig for mig, fordi jeg drømte jo om det her lange kirkegulv, som jeg skulle gå op ad. Vores lille kirke havde ikke meget kirkegulv, og derfor besluttet jeg i stedet at vi skulle lægge en hvid løber udendørs, og så skulle alle gæsterne stå op langs den, når min far og jeg ankom. Derefter ville Andreas og jeg gå først ind i kirken, og så fulgte alle gæsterne med.

De hvide balloner langs den hvide løber, havde jeg selv købt på Ebay og gjort klar, så de blot skulle sættes frem. Jeg var virkelig spændt på at se, om det hele ville lykkes. Når man er i et helt andet land, og man kun har e-mailet med den, der skal hjælpe på dagen, så er man altså ekstra nervøs for om nu alle møder op, og om de har forstået hvad det er der skal ske. Heldigvis havde Cristina Grosso fuldstændig styr på det, og udsmykningen blev lige som jeg havde drømt om. Naturligt, enkelt og med respekt for de naturlige omgivelser.








Det var helt vildt at gå op af den hvide løber, og selvom jeg egentlig tror, at vi gik ret langsomt, så var det overstået, på hvad der føles som et splitsekund. At se alle de glade ansigter, at solen skinnede og gjorde omgivelserne så magiske – og så ikke mindst, at kigge op på Andreas. Det var bare virkelig en fantastisk oplevelse.








I har nok efterhånden luret det, men jeg gik ret meget op i detaljerne da jeg planlagde vores bryllup. Derfor var det også virkelig vigtigt for mig, at der stod et velkomst-skilt foran kirken, når gæsterne ankom. Det var en måde at gøre de her smukke italienske omgivelser lidt mere ‘vores.’

Skiltet havde vi med hele vejen fra Danmark, hvor jeg havde bestilt det hos ADay2Remember. Jeg har tidligere i andre sammenhænge bestilt skilte hos dem og de levere altså bare i en virkelig flot kvalitet.














Vielsen gik alt for hurtigt, hvis du spørg mig 😉 Men den var endnu mere fortryllende end jeg havde kunne forestille mig. Vi havde fået en celebrant Karin Verstelle fra Milano til at vie os, og jeg da vi kun havde talt sammen over Skype, var jeg virkelig spændt på, hvordan hun ville få det hele til at glide. Heldigvis var hun virkelig god. Hun havde humor, men var også højtidelig og seriøst, fortalte nogle fine ting om de omgivelser vi var i, og havde også flettet en fin tale sammen om Andreas og min tid sammen, ud fra en kort tekst, som vi havde sendt til hende hver for sig.

Under vielsen havde Andreas og jeg valgt to sange, som vi skulle synge sammen med vores gæster – hjulpet på vej af den fedeste saxofonist og sanger, som vi havde hyret. Igen var vi virkelig heldige! Jeg havde kun set et par klip af dem på YouTube, så her var endnu en ting, jeg var spændt på, hvordan ville være i virkeligheden. Heldigvis var de begge to dybt professionelle og virkelig gode. Det gjorde en kæmpe forskel både da gæsterne ankom, da jeg ankom op ad løberen, da vi sang inde i kirken, men virkelig også bagefter, hvor et hele bare føltes for crazy.

Der stod selvfølgelig kærlighedssange på menuen, hele vejen igennem.














Min meget smukke brudebuket, var også taget med hele vejen fra Danmark. Den ville jeg være helt sikker på, var hamrende smuk, så der tog jeg ingen chancer med italienske leverandøre. I stedet fik jeg den lavet hos Florist Lars Jon. Han laver simpelthen de smukkeste buketter og blomsterdekorationer.

Kjolen – som vi kommer til at snakke meget mere om 😉 er fra Karim Design.





























Jeg har faktisk endnu ikke fået billeder indefra kirken endnu. Så dem må I se på et senere tidspunkt. 🙂 Alle billederne ovenfor er taget af vores danske bryllupsfotograf Brian Lichtenstein, som jeg varmt kan anbefale.

bottom of page