Hendes største drive er, at udforske og provokere sine egne grænser. Hun beskriver sig selv som stædig, dedikeret, ekstremt nørdet og små-autistisk. 22 årige Louise Hylland har fart over feltet. Hun driver nemlig det succesfulde tøjbrand Animalistic, som hun både designer og administrere.
– Jeg presser mig selv for altid at udvikle mig, både på den gode måde, hvor jeg får ting til at ske, men også nogle gange for meget, så jeg bliver overmodig og dumdristig, fortæller Louise Hylland, der som denne måneds ‘get inspired by,’ er klar til at dele ud af sine tips og tricks til, hvordan DU får succes, med det DU drømmer om.
Officielt er hun COO Founder & Designer i Anamalistic Cloting Aps, med andre ord er hun kreativ iværksætter. En pige der har formået ikke bare at gøre sin drøm til virkelighed, men også til sin levevej. Virksomheden har i dag fem ansatte i en bestyrelse, en designer, en salgschef og en ekspert i sociale medier, men selvom virksomheden i dag ikke kun beskæftiger Louise Hylland selv, så har hun stadig hands-on på det hele.
– Jeg lever af at skabe mode og bygge et highend slow-fashion streetwear brand op. Jeg står selv for det hele. Lige fra udvikling af produkter, design, salg, sociale medier, marketing og events, fortæller den kreative Københavner-pige.
At Louise Hylland valgte at starte sin egen virksomhed kom lidt som et tilfælde. Hun har altid været kreativ og med en forkærlighed for mode, drev hun langsomt sig selv den vej.
– Siden jeg var fem år gammel, har jeg fortalt min mor, at jeg gerne ville skabe store ting, men jeg har aldrig vidst hvad. For fire år siden kunne jeg pludselig leve af en kombination af mine malerier og at tatovere, men jeg søgte noget mere. Jeg har altid elsket streetwear, oversize, snapbacks og mode. Især mode der tør skille sig ud. Derfor blev det en god og naturlig vej for mig at gå, fortæller Louise Hylland og tilføjer:
– Jeg har mange budskaber og ideer på hjertet, og alt dette kan realiseres og komme til udtryk gennem moden.
Louise Hyllands vision har været at skabe et brand, der med hendes egne ord skal give ungdommen noget at spejle sig i. Hun vil forstærke de revolutionære tanker og styrke ideen om at være sig selv, og turde stå inde for sig selv, individuelt frem for at søge identitet i grupper.
– Jeg vil gerne styrke ideen om at turde være i kontakt med sin simple natur og lyster. Med det mener jeg lysten til at leve og udforske, til at else og føle og til at være i nuet, fortæller hun.
LOUISE HYLLAND: SUCCES HANDLER OM, HVORDAN DU HÅNDTERE PRESSEDE SITUATIONER
Der var ikke mange overvejelser bag, da Louise Hylland valgte at starte sin egen virksomhed, og det mener hun har været en fordel.
– Helt ærligt havde jeg ingen overvejelser, da jeg valgte at starte min egen forretning. Set i bakspejlet er jeg glad for det, for kunne jeg have fortalt mig selv dengang, hvad jeg ved nu, havde jeg aldrig turde kaste mig ud i det, fortæller hun.
Alligevel mener Louise Hylland ikke, at det skal skræmme andre fra at springe ud i livet som selvstændig.
– Friheden og diversiteten i at hver dag er forskellige, er det fedeste ved at have sit eget. Derudover nyder jeg de inspirerende mennesker, man møder på sin rejse. At få lov til at udfolde sig kreativt og hele den dybere forståelse, man får af hele forretningsverdenen er virkelig fed, fortæller hun.
Når det kommer til nøglen til succes, har Louise Hylland ikke en magisk formular. Hun mener i stedet, at hvordan man håndtere de situationer, man kommer i, er afgørende for, om man får succes eller ej.
– Som iværksætter tror jeg altid, at man vil opleve tidspunkter, hvor man føler, at det hele giver mening, og man finder sig selv. Andre gange vil man opleve, at man rammer en dyb bund, hvor angsten for manglende tryghed, manglende overskud og drive måske mest giver en lyst til at give op. Jeg tror, at hvordan man håndterer den process definere ens styrke, og om man får succes eller ej, forklarer hun.
Flere danske kendisser her i blandt Casper Christensen, Lina Rafn, Lukas Graham, Joey Moe, Clemens, DJ Hedegaard, Djämes Braun og LIGA er set bære tøjet fra Animalistic. At Louise Hylland har opnået succes med sit tøjbrand er ikke til at komme udenom. Hendes bedste råd til andre der drømmer om at opnå succes, er at prøve sig frem.
– Man skal ikke være bange for at kaste sig ud i projekter – du lærer først, når du er i gang. Derudover skal man ikke være bange for modgang, for det er der, man virkelig vokser, mener hun.
Samtidig er det ifølge Louise Hylland helt afgørende, at man hele tiden husker på, hvorfor man gik i gang.
– Kend din histotie og vision. Gør op mig dig selv hvilket budskabet du har, og hvorfor du gør det. Når du ved det, kan ingen vippe dig af pinden, fastslår hun.
For Louise Hylland er det vigtig at holde benene på jorden. Hun vil have sig selv med hele vejen, fastslår hun,
– Det vigtigste for mig i mit arbejde er altid at være autentisk og jordnær. Jeg vil aldrig gå på kompromis med budskabet og min vision, for den dag jeg gør det, vil det hele føles ligegyldigt, understreger hun.
For Louise Hylland har rejsen med Animalistic allerede været både sjov, lærerig og benhård. Hendes ambitioner stopper dog ikke her.
– Om fem år håber jeg at have taget Animalistic med til LA, ligesom jeg håber, at brandet kan udvide sig til resten af skandinavien, fortæller hun.
// Josephine
Ps. kender du en inspirerende kvinde, som du mener, jeg bør tale med til månedens ‘get inspired by’ i marts? Så send mig endelig hendes navn og et par linjer om, hvorfor du mener, at hun er inspirerende.
Comments